Vi går mod lysere og grønnere tider

Tænker du en frisk gåtur rundt om søerne med en kollega under armen, så gør det! Vi melder at der er ved at være grønt derude.

Foråret står på spring og påsken står for døren. Det er tid til at koble af, samle energi og måske endda overskud til at lægge nye planer.

Her i BUEN går vores forårsplaner i en grøn retning. Vi tænker os om, når vi vælger vores energi, og vi forholder os til hvordan vi bedst sorterer affald i ejendommen. 

Vi kan godt lide det grønne.  Farven grøn symboliserer håb og vækst, og det kan vel ikke blive mere forårsagtigt.

Vi har allerede i vores nyhedsbrev fra januar løftet sløret for, at vi arbejder med tanker for fællesarealerne i BUEN og vi er snart klar til at gå i gang. I vil alle høre mere herom i takt med at arealerne omkring jeres lejemål renoveres. Vi kommer til at bringe grønt håb og vækst ind i BUEN.

Rigtig glædelig påske allesammen

Vi håber at alle lejere i BUEN får mulighed for at holde en farverig og dejlig påske, og at der bliver tid til lidt fridage omkring højtiden.  Vi glæder os dog også til at møde jer på gangene efter påskedagene, hvor vi vil krydse fingre for at kontorerne igen bliver fyldt med summen og liv – Det er altså bare noget andet når man kan ses rigtigt.