”Ejendommen BUEN er opført i perioden 1952-1956, i hvilken tidsperiode de enkelte dele af ejendommen blev færdiggjort i etaper. Første del af huset der stod færdigt var A-huset, som blev indviet i 1952. A-huset er den lave del af ejendommen, som ligger ud mod Vesterbrogade, og er således en meget synlig del af ejendommen. A- huset har gennem tid bidraget markant til københavnernes bevidsthed. Først med kaffebaren Lido, som lå i A-huset i en årrække, og også den velkendte smørrebrødsforretning, hvor det bedre borgerskab gennem tiden har hentet natmad på vej hjem fra bl.a. teaterture i byen. Ligeledes har Klarlund haft til huse i gadeplan helt frem til 2017, hvor Kuffertkompagniet overtog forretningen. Som resten af BUEN, har også A-huset lagt lokaler til rejsebranchen – Senest ALT-rejser som lukkede i 2021.
Vi synes historien omkring BUEN er spændende, og i anledning af 70 års fødselsdagen, inviterer vi alle lejere i BUEN til at komme og høre byhistoriker Allan Mylius Thomsen fortælle historien omkring området omkring BUEN samt BUEN og dens opførelse. Det er den 4. oktober kl. 16 – ca. 17. Vi byder på en lille forfriskning.
S.U pr. mail til Linda: LNY@LF.DK med melding om hvor mange I kommer og hvilket firma I kommer fra. Når vi ved hvor mange vi bliver tager vi beslutning om, hvorvidt vi skal være i mødelokalerne eller kantinen. I vil få besked om dette i god tid forinden.
Vi glæder os til at se jer og ikke mindst til at vi sammen kan dele historien om BUEN.”