Stormagasinet holder fernisering m.m.

Vester Farimagsgade har den seneste tid summet af kultur og det stopper ikke her. Stormagasinet, Vester Farimagsgade 6, inviterer til hele to kulturelle oplevelser i de næste uger:

Fernisering fredag den 19. november på malerier og tegninger af Bella Ahlman. Det er fra kl. 16-18, og alle er meget velkomne. Har man tidligt fri fredag, kommer man selvfølgelig bare før – Caféen har åbent hele dagen fra klokken 10 om formiddagen.

Lørdag den 4. december kl. 15-17, kan man møde legenden Marquis Marcel de Sade, der signerer den seneste biografi om ham. Marquisen har lovet at medbringe sin hånddrevne rejsegrammofon og et udvalg af sine mange lakplader, så musik bliver der også.