Velkommen til Ohmyoga

Den 1. december slår Ohmyoga dørene op for et eksklusivt univers af yoga og velvære i ejendommen BUEN.

Efter FOF i sommeren fraflyttede sine tidligere lokaler på Vesterbrogade 6 D, 7. salen, har vi overdraget nøglerne til Theresa, som siden da har arbejdet intensivt på at gøre lokalerne klar til den kommende åbning.

Theresa har en klar ambition om at ville tilbyde noget af det ypperste indenfor yogacentre i København.

Selv fortæller hun om Ohmyoga:

“Yoga betyder at forene, og det vil vi hos Ohm leve op til. En forening af krop og sjæl, i lækre omgivelser og med plads til alle niveauer.
På 7. sal, med udsigt over København, skaber vi en magisk atmosfære i store luksuriøse omgivelser, hvor du tilbydes yoga, reformer, og tid til at pleje dig selv.
Med 3 indbydende sale, dygtige undervisere og lækre badefaciliteter, ønsker vi at skabe et eksklusivt frirum for dig med den travle hverdag, lige midt i København.”

Åbningstilbud

“Vi åbner for undervisning og test af studiets faciliteter d. 1. december 2021, og i den forbindelse inviteres venner af huset til sneak peek og karmatræning, uden betaling i hele december måned. Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.ohmyoga.dk, for at holde dig opdateret omkring skema og tilmelding, eller kig forbi receptionen fra uge 47, hvor vi er i gang med klargøringen af studiet. Du er også velkommen til at kontakte os på hello@ohmyoga.dk