Hils på vores mødekoordinator Mille

Mille har de fleste af jer formentlig stødt på, i forbindelse med brug af vores fælles mødelokaler på 5. sal.

En af de største opgaver Mille varetager, er nemlig sikring af jeres bookinger af møder og forplejning. En opgave som altid stiller høje krav til koordinering og overblik, men som her i 2020 har været ekstra udfordrende grundet Covid-19.

Hvad I måske ikke ved, er at Mille også varetager en lang række administrative opgaver.

Ud over telefonbetjening, opkrævninger og indkøb, har Mille f.eks. også ansvar for tilrettelser og publiceringer på vores hjemmeside, som hun også var en stor del af, da den oprindeligt blev udarbejdet i samarbejde med webamp, som i øvrigt også er lejer her i BUEN. 

Mille er også en uundværlig del af vores nyhedsbrev, og hun står generelt for de servicemeddelelser, som gennem tiden er blevet lagt på vores hjemmeside, og som nu også er med i vores nyhedsbrev.

Mille er fuld af gode idéer, og med hendes gode humør og imødekommenhed, er vi glade for at hun er en af de første I møder, når I kommer forbi vores ejendomskontor.

I 6 år har Mille været ansat på ejendomskontoret, og den 28. november fylder hun 50 år. Fejring foregår internt på ejendomskontoret, men vi vil naturligvis gerne dele den glade nyhed med alle BUEN´s lejere.