I en ejendom som BUEN, er der en masse teknik i kulisserne. I disse kulisser har Joe blandt andet haft sin gang nu i mere end 15 år.
Joe har en fortid som maskinmester, hvilket gør at han har en stor viden om de tekniske forhold, som vi kan drage nytte af i hele vores koncern.
Før Joe kom til BUEN, har han arbejdet med andre lignende ejendomme, og har derfor en bred viden om ejendomsdrift. Netop dette er en stor styrke i en organisation som vores her i BUEN, hvor opgaverne for os alle er mangeartede.
Ud over at styre teknikken, sikrer Joe den daglige drift af serviceaftaler, styring af ombygningssager, dialoger med kommunen, arkitekter og andre samarbejdspartnere, herunder også Landbrug & Fødevarer F.m.b.A, der som vores ejer naturligt har en stor interesse i BUENs udvikling.