Lad os mødes – Skab netværk i BUEN

Lige nu ser vi tiden an i forhold til udviklingen i COVID19 – Men vi vil meget gerne løfte sløret for vores planer om at etablere fælles netværksmuligheder i form af gå hjem møder i BUEN.

BUEN er et sandt mekka af sprudlende virksomheder med engagerede medarbejdere – Dette kunne vi sagtens dele med hinanden, så hvorfor ikke udnytte muligheden for gode bekendtskaber og synergier.

Vi ville gerne være startet op her i oktober, men grundet COVID19, har vi valgt pt. at udsætte en smule, men vi håber på at vi kan starte det første møde op med de forholdsregler vi skal inden udgangen af 2020.

Formen for gå hjem møderne vil være uformel, og med netværk som det primære formål. Vi håber at vores lejere har lyst til at være med og til at bringe sig selv i spil. I den anledning søger vi efter lejere, som har lyst til at holde et indlæg på et kommende gå hjem møde.

Lad os høre fra jer, hvad I evt. har lyst til at spille på banen. Efter indlæg vil der være åbent for dialog, og BUEN vil være vært ved drikkevarer og en let snack. Vi har aftale med første indlægsholder, men kommer til at mangle til møderne i løbet af 2021.

Bak hinanden op, og lad os skabe et godt fundament for et netværk i BUEN.