Hvis nogen forstår at lave larm omkring deres koncept, så er det Stine og Ida fra Easy Peasy. Der er næppe nogen her i BUEN (eller resten af København), der ikke har bemærket det nye liv i butikken på Vester Farimagsgade, hvor senest Brændende kærlighed havde til huse.
Læs her om hvordan Easy Peasy opstod under Corona nedlukningen. Her er madkonceptet, som den danske modebranche elsker | Costume.dk
Easy Peasy har efterfølgende haft travlt og har virkelig fået slået deres navn fast som leverandør af lækkert, rustik italiensk catering til events i København. Succesen giver mulighed for at tænke større, og vi er glade for at kunne offentliggøre, at Easy Peasy udvider til også at ligge på den modsatte siden af Vester Farimagsgade. I den gamle Dan Exchange lige ved indgangen til Vester Farimagsgade nr. 3.
Det er Stine og Ida, som er ved at lave et nyt, lækkert show-køkken, hvorfra de vil drive deres butik og lave små events. Easy Peasy som vi kender det i dag vil blive liggende. Det vil derfor være fra det nuværende køkken, at der fortsat vil blive lavet italienske kødboller, rustikke salater og ricottalasagne.
Easy Peasy har udtalt sig til Børsen Pleasures tillæg den 19. maj omkring hvordan man holder den perfekte sommerfest. Det er fra denne artikel vi også har fået lov at låne de flotte billeder som her brugt her i nyhedsbrevet. Det nye showroom, Vester Farimagsgade 3, gadeplan, åbner i august.
Følg Easy Peasy på instagram her: @easypeacylimonesqueezy • Instagram photos and videos
Ejendomskontoret
Vesterbrogade 6D, 5.sal
1620 - København V