Brand i kontorlejemål i C-huset

Tirsdag eftermiddag var der en brand i et kontor på 1. sal i C-hus Vester Farimagsgade 2-6. Det automatiske brandanlæg (ABA) opfattede branden sideløbende med naboerne ringede dels til ejendomskontoret og dels til 112. Brandvæsnet var på pladsen efter 5 minutter og fik skaffet sig adgang til lejemålet og slukket branden efter yderligere 5 min. Brandfolkene var hurtige til at få slukket og meget grundige i deres efterslukningsarbejde. Dette betød også at det tog noget tid før adgang til bygningen igen blev givet frit. Situationen var fuldstændig under kontrol.